Isbjerget

Det systemiske Isbjerg er en arketype model til analyse af årsager, finde dybde i problematikker, og giver anledning til at stille spørgsmål.

Modellen fungerer som et kort, der skaber overblik over et system. Det kan hjælpe til større forståelse og pege på de forandringer der skal til.

Når du visualiserer et isbjerg, så ved du, at en del af isbjerget ligger over overfladen og kan ses, og en anden del ligger under overfladen og kan være en større størrelse, mere skjult, mere kompleks og svære at anskue. 

Det er det billede du skal gå frem efter, når du bruger modellen.

Når du bruger og læser modellen, er der flere komponenter og kan læses og udfyldes oppe fra og ned, men kan også i analysen bruges til at se på forandringer ved at anskues nede fra og op.

Det systemiske isbjerg er en model som kan bruges som analyseredskab ud fra en hændelse som er sket.

De forskellige niveauer.

Hændelse: Her bevæger du dig over overfladen, det synlige niveau. Det som er sket. Nyheden, ofte BREAKING NEWS, aktionen, konkret handling.

Fx

1. Skovbrande i Amazonas.

2. Statsministeren lukker landet ned.

3. En ven græder i frikvarteret.

Mønstre og adfærdsdynamik: Her er bevæger du dig lige under overfladen og skal lede lidt efter informationerne.

Mønstre handler om at se efter noget der gentager sig, og adfærden handler om at se på måder man agerer på. Det er ofte at der er måder, mønstre og ageren som gentager sig over tid. 

Fx: Skovbrande foregår fordi bønder ønsker at omlægge jorden til landbrug. Man ønsker mere mine minedrift. Man fælder træer på grund af økonomiske fordele. 

Fx: Over tid har en virus taget fart i landets befolkning. restriktioner, anbefalinger om afstand, håndvask og mundbind. Der er set indlæggelser og der er mange syge i befolkningen.

Fx: Din ven har i længere tid været trist, har meget fravær, har ikke haft lyst til at hænge ud.

Underliggende strukturer (Artefakter og mentale modeller): Her i modellen er du nede i et niveau, hvor det er svært at se, du har måske ikke adgang til alle informationer, og forskellene kan være store, alt efter hvilke briller du tager på. Vær opmærksom på at måske ikke alle "ser", hvad du "ser".

De underliggende strukturer handler om det som til tider kan virke som lettere skjulte årsager, tanker eller følelser. Det er et niveau som kræver at du er nysgerrig på dig selv, andre, og verden omkring, for at give din analyse nuancer.

Mentale modeller er en del af de underliggende strukturer. Mentale modeller handler om de vanemæssige følelser, tanker og måder at handle på, vi har. Måden vi har for vane at tænke.

Fx: Befolkningen i Amazonas lever i stor fattigdom, og det at sætte ild til skovområder er en effektiv måde at rydde områder på. De omgivelser og levevilkår for befolkningen gør, at man ikke på samme måde, som i Danmark, kan have en privilegeret

 tanke om at frede skovområder.

Artefakter handler om måden vi organiserer ting, systemer, lande mm. på.

Fx: Da Bolsonaro kom til magten, blev ansvaret for Amazonas flyttet fra miljøagenturet til Landbrugsministeriet, hvor landbrugslobbyen har stor indflydelse. (Her er en artefakt en del af lovgivningen)

Både artefakter og mentale modeller har en indbyrdes indflydelse på hinanden. Der vil oftes kunne laves loops i de underliggende strukturer.

Hvad betyder pilene?

Forståelse: Pilen i den nedadgående retning handler om, at vi ofte forstår en problematik ved at kigge på det som er sket isoleret. Vi ved alle, at der ligger mere bag en overskrift, at en krise, udfordring, begivenhed har mere i sig end det simple. 

For at kunne håndtere den eventuelle begivenhed, for at udvise omsorg, for at kunne lytte, må vi gå længere ned med pilen i de underliggen de lag.

Forandring: Pilen i den opadgående retning repræsenterer måden hvor på ændringer kan opstå. Mere fundamentale løsninger Skal vi se andre hændelser skal vi skabe ændringer i de underliggende strukturer.

Byrden skifter -

Quick Fix.

I modellen har vi fokus på, hvordan vi arbejder med at komme nærmere mere fundamentale løsninger, da de ofte er mere bæredygtige og effektive på sigt.

Modellen centrerer sig om et problem. Og kan bruges som analysemodel for allerede "løste" problematikker, men du kan også bruge modellen i din analyse af, hvilke handlemuligheder du har i en given situation eller problemstilling. Brug den evt. når du arbejder med din projektopgave.

Problem/Symptom Omdrejningspunktet for det du er optaget af.

Fx: Danmark skal i 2030 reducere de nationale drivhusgasudledninger med 70 pct. i 2030 i forhold til 1990

Quick fix Den løsning som vil være den hurtige måde at håndtere problemet og komme videre fra problematikken.

Fx: Regeringen opretter klimaråd som skal rådgive om, hvordan omstillingen til et klimaneutralt samfund kan ske på en omkostningseffektiv måde.

Når man har lavet et "qiuck fix" vil man opleve at problemtikken genopstår og oftes i en tiltagende grad, men kan også være balancerende. Du ser i modellen to loops. Det ene er balancerende fordi problemet håndteres og efter et stykke tid vil det genopstå. Det andet (den orange stiplede linje) er selvfortærkende idet, at man i nogle tilfælde vil opleve at problematikken tager til i styrke/kompleksitet.

(Mere) fundamental, bæredygtig løsning handler om, at man træffer valg, der i højere grad ser på at problemet løses. Det kan være valg der kræver ændringer i de underliggende strukturer, (Isbjerg) komplekse, tidskrævende løsninger.

Fx Regeringen sætter væsentlige ressourcer af til investeringer i en grøn omstiling og inddrager hurtigt de væsentlige samarbejdspartnere.

Også her ses et balancerende loop, og det skal forstås i den sammenhæng, at uanset hvilken problematik man arbejder med, så vil man senere igen skulle forholde sig til den samme eller noget nærliggende. Fx vil vi altid skulle forholde os til klimaet, og der vil, uanset løsningernes karakter, skulle træffes nye fundamentale løsninger i verden.

Går man fra at have lavet et Quick Fix, til at lave en mere fundamental løsning viser modellen (den orange stiplede linje) vil problemets størrelse, intensitet, konsekvenser være aftagende. 

" Betyder at effekterne af de løsninger man træffer, kan have forsinkelser, som ofte kræver flere ressourcer og er mere komplekse. Det kan også betyde, at de løsninger man på et givent tidspunkt træffer, kan have utilsigtede konsekvenser. Altså nye problemstillinger kan opstår, som man i situationen ikke kan forudse.

Fx. De mange transportformer vi har i dag, bilen, flyet, togene, alle opfundet til at gøre, at vi kan komme længere og hurtigere mellem A og B. De utilsigtede konsekvenser af de opfindelser kan bl.a. være udledning af CO²

Godt eller dårligt?

Et quick fix kan være en god løsning, en nødvendig løsning for den sistuation du, din familie, eller verden står i. 

Et balancerende loop er ligeledes ikke et umiddelbart positivt, mange faktorer spiller ind på de valg vi træffer for os selv, andre og verden.

Vi laver quick fixes fordi der er forsinkelser og de fundamentale løsninger er komplekse.

Tænk over

• Hvad er fordelen/gevinsten ved et qiuck fix?
• Hvad er nogle af de utilsigtede konsekvenser?
• Hvad er eksempler på mere bæredygtige løsninger?
• Hvad afholder os fra at fokusere på de fundamentale/bæredygtige løsninger?

Connection circle